Parknets Historie
Projektgruppen "bredbånd" i Nørrebro Park Kvarterløft startede i foråret 2002 med at undersøge markedet for bredbånd med henblik på, at skaffe bredbånd til hele kvarteret via en kraftig fiberoptisk forbindelse.
Den 28. april 2003 blev IT-Lauget Parknet stiftet som forening. Det blev vedtaget at kalde nettet for "Parknet", da nettet udgår fra Nørrebroparken, og i 2006 blev der etableret fiberforbindelse til Valby og Emdrup.
Vi valgte at kalde os et "IT-Laug" ved stiftelsen, man kunne også have valgt det mere gammeldags "Antenneforening", eller det mere moderne "Bydelsnet". 3 ord for den samme idé: Nemlig et netværk der er ejet af brugerne hvor man ved storindkøb sikre de billigste priser og den bedste kvalitet.
Parknet blev den 18. november 2005 tilsluttet GC-BO med en "Dark Fiber". Dark fiber betyder ubegrænset kapacitet. I praksis sender vi med gigabit udstyr og køber trafik efter hvor meget vi har behov for.
Parknet er desuden medlem af paraplyorganisationen "Bolignetforeningen".
Den 29. december 2003 blev de første boligforeninger koblet på nettet. Idet vi startede med de to "gamle" net, Merkur og Svanenet. Senere blev de to første store karreer Hellebækgård og Borups Plads koblet på, og til sidst en række små ejendomme omkring Jagtvej 1. Senere kom ejendommene omkring Lundtoftegade og Esromgade til, samt Husumgade.
Den 7. december 2004 blev AB Jæger sammenkoblet med Parknet, og derefter er Hulgården (Hulgårdsvej/Borups Allé), samt Gilbjerggård (Jagtvej/Borups Allé) blevet koblet på.
"Valbynet" er ca. 1200 lejligheder i Valby. De første blev sat i drift marts 2006, og der kommer løbende flere til.
IT-Lauget er en non-profit forening, hvilket betyder, at overskuddet kun lige skal dække vedligeholdelse og drift. Eller kommer dig selv til gode til næste år!
160 boligforeninger er medlem af Parknet. Det er medlemmerne der bestemmer over Parknet, via generalforsamlingen. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse & formand der har det overordnet ansvar for Parknet, imellem generalforsamlinger. 10 fuldtidsansatte (heraf 2 bogholdere) og flere deltidsansatte, freelancere og frivillige holder Parknets drift igang. Forretningsføren (1 af de 10 ansatte) har ansvar for det daglig drift og refererer direkte til bestyrelsen.
Nettet omfatter pr. April, 2010: 13.000 tilslutninger.
Ved indmeldelse skal man kun betale for nødvendige kabler og teknisk udstyr der gør, at man kan sammenkobles med Parknet. Kabler og udstyr kan indkøbes sammen med andre foreninger til en fordelagtig pris.
Bredbånd skal forstås meget bredt idet IT-Lauget leverer TV, Internet og Telefoni.