Telefoni
Inden du ringer til vores supportlinie vil vi bede dig om at bruge et par minutter på at tjekke de mest simple og hyppige fejl.
Generelt skal du altid prøve at skifte dit telefonapparat ud, helst til et apparat der ikke er trådløst, inden du fejlmelder din forbindelse. Ledningen bør du også prøve at skifte, og du bør prøve at ringe til den (dutter den optaget, skal du prøve at tage alle telefoner ud af alle stik og prøve igen). Du skal også altid kontrollere om der er klartone, når du løfter røret (det kan man ikke altid gøre med en trådløs telefon, da den nogen gange laver sine egne toner). Det er også vigtigt at du bruger det rigtige stik. Dvs. hvis du sætter telefonen i TDC stikket (et såkaldt trebenet stik) vil det selvfølgelig ikke virke. Telefonen skal sættes i det stik der sidder lige over eller lige ved siden af internetstikket.
Jeg kan ikke ringe ud.
(man hører en optaget tone uanset hvad man ringer)- Saldoen på telefonkontoen er i minus. Læs her hvordan man tjekker den. (Din saldo kan du tjekke ved at trykke *8+#, ringe 82324899, eller logge ind på telefoni.parknet.dk).
- Telefonen er blevet lukket pga. opsigelse. Læs her hvordan man tjekker det (det kan man se på webportal). Hvis trafikklassen er 2. kan der ringes 36906000, den bliver der aldrig lukket for.
- Din telefonlinie er ikke blevet oprettet endnu. Det kan du se ved at teste om man kan ringe til den.
- Du ringer med en drejeskivetelefon, eller med en trådløs telefon der er indstillet til impulstoner. (Prøv med et andet apparat eller læs manualen til din trådløse).
Linien er hel død.
Man hører ingen klartone når man løfter røret
- Defekt apparat (prøv at frakoble alle apparater, eller at skifte apparatet ud).
- Defekt ledning (prøv at skifte ledning).
- Din telefonlinie er ikke blevet oprettet endnu. Det kan du se ved at teste om man kan ringe til den og man får en ringetone når man prøver.
Der er altid optaget når man ringer til telefonen
- Forstyr ikke er blevet tilkoblet ved at fejl. Prøv at frakoble dette med #99 (eller med #36 eller #26).
Der er 3-klang, eller en talebesked om at nummeret ikke eksisterer, når man ringer til telefonen
- Dit nummer er ikke blevet porteret endnu. Hvis du stadig kan ringe fra det gamle stik. er porteringen ikke udført endnu. Du vil få brev når det sker. Hvis dit gamle stik er helt dødt (ingen klartone), så er porteringen sket, men noget er gået galt undervejs (kontakt kundeservice).
Mit nummer bliver vist som hemmeligt selvom jeg ikke har ønsket dette
- Når du ringer til en mobiltelefon udenfor Telias net, bliver kaldet sendt gennem en mobilgateway, og da vises opkaldet altid som hemmeligt. Når du ringer til en mobil i Telias net, eller til en fastnettelefon vises nummeret, såfremt dit nummer ikke er indstillet til skjult nummer.
Har du prøvet:
- At skifte din telefon ud (lån evt. en telefon af naboen, eller på vores kontor).
- At skifte ledningen fra telefonen hen til vægstikket.
- At ringe til den udefra (ring fx fra en mobil).
Jeg kan ikke ringe ud.
- Undersøg først om der er klartone, hvis der ikke er det ikke er det skal du prøve at tage alle telefoner ud af alle stik, og ringe til den fra en mobil (eller en anden fastnet telefon). Når man ringer til den skal den give en ringetone, ellers er nummeret måske slet ikke oprettet i vores central. Med andre ord hvis den ringer igennem, kan du prøve at sætte din telefon i stikket, og derefter ringe til den igen. Hvis den så dutter optaget, er det dit telefonapparat (eller tilhørende ledning) der er defekt.
- Undersøg om din telefon ringer med toneringer (DTMF toner). Nogle telefoner kan indstilles til i stedet at ringe med impulstoner (det samme som en drejeskivetelefon benytter). Vores central kan ikke modtage impulstoner. På visse trådløse telefoner kan man ved et uheld komme til at sætte telefonen til impulstoner. Man kan nemt høre forskel når man sætter øret til mens man ringer, men det nemmeste er at prøve med et andet telefonapparat.
- Undersøg om du telefonkonto har lav saldo. Det kan gøres på flere måder. F.eks. ved at trykke *8 +#, så bliver saldoen læst op. Du kan også se det på internettet. telefoni.parknet.dk. Det kan også gøres ved at ringe 36906000, da det er et gratis nummer. Der vil opkaldet så gå igennem, og man kan dermed konkludere at telefonen er OK og det skyldes lav saldo. For at indsætte penge på din telefonkonto, så log ind på telefoni.parknet.dk og betal med Dankort.