Den 8. februar 2020

Falsk konkurrence på internettet:
“Kære Parknet Kunde, Tillykke!”

 

Flere af Parknets brugere er blevet inviteret til at deltage i en falsk konkurrence på internettet.

Den opfordrer dig til at udfylde et anonymt spørgeskema om Parknet – samt i sidste ende at videregive dine kontooplysninger.

Vi må på det stærkeste advare mod, at du klikker dig ind på spørgeskemaet og videregiver dine personlige oplysninger.

Konkurrencen er falsk, og oplysningerne vil højst sandsynligt blive misbrugt.

Luk i stedet siden ned med det samme, så hverken du eller andre kommer til at klikke på linket.

 

Parknet har ikke noget at gøre med konkurrencen – selvom det ser sådan ud

Konkurrencen ser ud til at komme fra Parknet, hvilket dog ikke er tilfældet.

Den popper op som en ny side, når man surfer på internettet. Siden bruger Parknets logo. Den angiver, at Parknet udlodder eksklusive gadgets i anledning af sit jubilæum – herunder en iPhone Xs, en Samsung Galaxy S10 og et Apple Watch. Den takker for din loyalitet som kunde, og opfordrer dig til at udfylde et spørgeskema, så du kan vinde din præmie.

Siden er imidlertid ren spam, og har intet med Parknet at gøre.

Selvom den angiver at være målrettet Parknets kunder, er der ikke noget mønster i hvor på internettet, den viser sig. Så vær opmærksom, uanset hvilke internetsider og hvilken computer du bruger.

 

Konkurrencens formål er at snyde sig til dine kontooplysninger

Umiddelbart er det ikke farligt, at konkurrencen popper op.

Det mest sandsynlige er, at formålet med den alene er at snyde dig til at afgive dine kontooplysninger.