Ny forening


Som medlem optager Parknet alle typer af boligforeninger, virksomheder og antenneforeninger. Vi har i dag omkring 470 medlemmer, der repræsenterer foreninger i hele Hovedstadsområdet.

Det er gratis at blive optaget som medlem af Parknet. Alle medlemmer skal dog selv investere i den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for at blive tilsluttet vores netværk.

Foreningens brugere betaler selv de løbende abonnementsudgifter. Størrelsen af disse afhænger af, hvor mange af Parknets tjenester, foreningen vælger.

Spørg os om mulighederne   >

  • Høj hastighed - lav pris

    Hos Parknet har vi kun én internethastighed til alle: Superhøj. Prisen er til gengæld fast og lav.

  • Ingen pludselige prishop

    Parknets priser er ikke styret af markedet, men omkostningsbestemte. Det sikrer mod unødvendige prishop.

  • Udstyr gennem Parknet

    Parknet kan stille gigabit switche til rådighed for medlemmer, der hellere vil leje end eje deres tekniske udstyr.

  • Høj forsyningssikkerhed

    Parknet benytter sit eget fibernet, og producerer selv alle vores tjenester. Det giver stor uafhængighed.



  • Kollektivt internet

    Alle medlemmer kan tegne en kollektiv internetaftale og opnå priser helt ned til 53 kroner om måneden per bruger.

  • Alt er inkluderet

    Ingen skjulte omkostninger, der reelt fordyrer abonnementsprisen. Hos os er abonnementet alt inklusive.

  • Gratis opgradering

    Så din internetforbindelse altid er tidssvarende – også uden, at du tegner ny kontrakt.

  • Kvalificeret brugerservice

    Vores supportere er højtkvalificerede. Dem, der tager telefonen, er også dem, der løser tekniske problemer i dit hjem.




Økonomi


Din adresse påvirker omkostningerne


Det er gratis at blive optaget som medlem af Parknet. Din boligforening skal dog selv finansiere de investeringer, der er forbundet med at blive sluttet til vores netværk. Investeringerne dækker normalt over:

  • Nedgravning af fiber samt
  • Aktivt udstyr i jeres ejendom

Jo tættere din forening ligger på Parknets netværk, desto kortere skal vi grave, og desto lavere er omkostningerne derfor også.



Økonomi


Kan det betale sig?


Som tommelfingerregel er det god økonomi at tilmelde sig Parknet for:

  • Foreninger med mindst 20-50 boliger, der har Parknets fiber lige uden for døren

  • Foreninger med mindst 50-150 boliger, der ligger i nærheden af Parknets fiber

  • Foreninger med mindst 150-200 boliger, der ligger i København

  • Foreninger med mindst 250 boliger, der ligger uden for København


Få en uforpligtende vurdering


Vores erfarne projektledere kan give dig en individuel vurdering af hvilke investeringer, der er nødvendige, hvis du ønsker at blive medlem af Parknet.

De kigger blandt andet på, hvor din boligforening ligger i forhold til Parknets fibernet, og hvor mange boliger, der er i din forening.

Kontakt dem gerne og hør nærmere om dine muligheder

Kontakt   >


Her er Parknet


Parknet er en forening i vækst. Der kommer hele tiden nye foreninger til, og derfor udvider vi også hele tiden vores fibernet. For at sikre Parknets kvalitet og uafhængighed, producerer vi så vidt muligt altid vores egen fiber frem for at leje os ind hos andre udbydere.

Parknet har allerflest medlemmer i Hovedstadsområdet. I København N og NV samt Valby, Herlev og Amager ligger de mange steder dør om dør. Her er der derfor størst chance for, at man som interesseret forening allerede har vores fiber lige uden for døren.


Image


Fakta


Tilslutningsprocessen:  Sådan gør vi


  • FASE 1: Analyse

    Når interesserede foreninger henvender sig til Parknet, starter vi altid med at vurdere, om det er økonomisk rentabelt for foreningen at blive tilsluttet vores netværk. Det koster cirka 500 kroner at nedgrave et fiberkabel en meter. Derfor er det væsentligt, hvor langt foreningen ligger fra det fibernet, Parknet allerede har etableret, og hvilke veje vi kan benytte til at trække ny fiber hertil. Antallet af beboere i foreningen er også relevant, da foreningen hurtigere kan afdrage sine indledende investeringer i teknisk infrastruktur, når flere deler dem.

    Hvis det giver økonomisk mening for en forening at blive medlem af Parknet, udarbejder vi et individuelt tilbud til foreningen. Det er altid baseret på foreningens egne ønsker, men tager også hensyn til de praktiske muligheder.


  • FASE 2: Design

    Når den interesserede forening har godkendt vores tilbud, går vi for alvor i gang med at designe den nye tekniske infrastruktur. Vi hjælper jer med at vurdere, hvor jeres krydsfelt bør etableres. Vi drøfter, hvordan kablerne skal trækkes gennem jeres opgange og ind i de enkelte lejligheder. Og vi beslutter hvilken teknisk løsning, der skal være på eventuelle fællesområder i foreningen.

    Det er et grundprincip for Parknet, at foreningen selv investerer i den nødvendige installation, da man som ejer er langt mere uafhængig af sin leverandør, end når leverandøren selv medbringer hele den tekniske platform. Dog lejer Parknet gerne gigabit switche til foreninger, der ønsker at sikre kvaliteten og det tekniske vedligehold af disse.


  • FASE 3: Etablering

    Etableringen af Parknet hos den nye forening omfatter blandt andet at trække fiberkabler fra vejen og ind til den nye forening, at etablere krydsfelter samt at montere kabler og stik i opgange og lejligheder.

    Parknet forestår ikke selv den praktiske udførelse af dette arbejde, men har siden sin etablering i 2003 samarbejdet med CPK Gruppen om nedgravningen samt med make:net om el og kabling. Den røde tråd gennem disse samarbejder er, at vi altid følger best practices og overholder gængse standarder, så fabriksgarantien dækker. Alt bliver desuden testet og dokumenteret.


  • FASE 4: Dokumentation

    Bestyrelsesmedlemmer kan flytte eller falde fra, og teknikere kan skifte job. Derfor er det meget sårbart kun at opsamle viden om foreningers tekniske infrastruktur mundtligt. Parknet dokumenterer derfor altid alle systemer fuldstændig systematisk – både når de er helt nyetablerede, og løbende, når vi opgraderer eller retter eventuelle fejl.

    Som medlemsforening får I selv en version af dokumentationen til fremtidig brug, men Parknet har også selv én liggende, så vi altid har overblik over jeres systemers tilstand.


  • FASE 5: Ibrugtagning

    Det nye internet, TV og/eller telefoni er klar til at bruge fra det øjeblik, tilslutningen af en ny forening er afsluttet. Udover de valgte tjenester fra Parknet, har foreningens beboere herefter mulighed for at bruge Parknet på flere måder. De får blandt andet:
    – Gratis brugerservice
    – Gratis teknisk assistance, hvis der er opstået fejl i Parknets systemer
    – Mulighed for at tilkøbe relevant teknisk udstyr via Parknets butik
    – Gratis vedligeholdelse af foreningens installation
    – Gratis overvågning af de centrale dele af foreningens installation