BLIV MEDLEM

Som medlem af Parknet får din boligforening internet, TV og/eller fastnettelefoni af højeste kvalitet til fast lav pris. Du bliver også del af et fællesskab, der arbejder målrettet på at skabe et brugerorienteret alternativ til de dyre kommercielle løsninger, der ellers er tilgængelige på markedet i dag. De indledende investeringer i teknisk infrastruktur tjener sig normalt hjem på ganske få år.

Ny forening

Som medlem optager Parknet alle typer af boligforeninger, virksomheder og antenneforeninger. Vi har i dag omkring 470 medlemmer, der repræsenterer foreninger i hele Hovedstadsområdet.Det er gratis at blive optaget som medlem af Parknet. Alle medlemmer skal dog selv investere i den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for at blive tilsluttet vores netværk.Foreningens brugere betaler selv de løbende abonnementsudgifter. Størrelsen af disse afhænger af, hvor mange af Parknets tjenester, foreningen vælger.

  • Høj hastighed – lav pris

    Hos Parknet har vi kun én internethastighed til alle: Superhøj. Prisen er til gengæld fast og lav.

  • Ingen pludselige prishop

    Parknets priser er ikke styret af markedet, men omkostningsbestemte. Det sikrer mod unødvendige prishop.

  • Udstyr gennem Parknet

    Parknet kan stille gigabit switche til rådighed for medlemmer, der hellere vil leje end eje deres tekniske udstyr.

  • Høj forsyningssikkerhed

    Parknet benytter eget fibernet, og producerer så vidt muligt selv vores tjenester. Det giver stor uafhængighed.

  • Kollektivt internet

    Alle medlemmer kan tegne en kollektiv internetaftale og opnå priser helt ned til 53 kroner om måneden per bruger.

  • Alt er inkluderet

    Ingen skjulte omkostninger, der reelt fordyrer abonnementsprisen. Hos os er abonnementet alt inklusive.

  • Gratis opgradering

    Så din internetforbindelse altid er tidssvarende – også uden, at du tegner ny kontrakt.

  • Kvalificeret brugerservice

    Vores supportere er højt kvalificerede. Dem, der tager telefonen, er også dem, der løser tekniske problemer i dit hjem.

Din adresse påvirker omkostningerne

Det er gratis at blive optaget som medlem af Parknet. Din boligforening skal dog selv finansiere de investeringer, der er forbundet med at blive sluttet til vores netværk. Investeringerne dækker normalt over:

  • Nedgravning af fiber samt
  • Aktivt udstyr i jeres ejendom

Jo tættere din forening ligger på Parknets netværk, desto kortere skal vi grave, og desto lavere er omkostningerne derfor også.

Kan det betale sig?

Som tommelfingerregel er det god økonomi at tilmelde sig Parknet for:

  • Foreninger med mindst 20-50 boliger, der har Parknets fiber lige uden for døren
  • Foreninger med mindst 50-150 boliger, der ligger i
    nærheden af Parknets fiber
  • Foreninger med mindst 150-200 boliger, der ligger i København
  • Foreninger med mindst 250 boliger, der ligger uden for København

Få en uforpligtende vurdering

Vores erfarne projektledere kan give dig en individuel vurdering af hvilke investeringer, der er nødvendige, hvis du ønsker at blive medlem af Parknet.

De kigger blandt andet på, hvor din boligforening ligger i forhold til Parknets fibernet, og hvor mange boliger, der er i din forening.

Kontakt dem gerne og hør nærmere om dine muligheder

Tilslutningsprocessen:  Sådan gør vi

Her er Parknet

Parknet er en forening i vækst. Der kommer hele tiden nye foreninger til, og derfor udvider vi også hele tiden vores fibernet. For at sikre Parknets kvalitet og uafhængighed, producerer vi så vidt muligt altid vores egen fiber frem for at leje os ind hos andre udbydere.

Parknet har allerflest medlemmer i Hovedstadsområdet. I København N og NV samt Valby, Herlev og Amager ligger de mange steder dør om dør. Her er der derfor størst chance for, at man som interesseret forening allerede har vores fiber lige uden for døren.