INTERNET FRA PARKNET

PARKNET LEVERER MELLEM 300 OG 1000 MBIT TIL ALLE FORENINGER MED TEKNISK UDSTYR, DER UNDERSTØTTER SÅ HØJE HASTIGHEDER. OPPETIDEN ER I TOP, PRISEN ER I BUND, OG FORBRUGET ER FRIT.

Mindstehastigheden på Parknets internet er for størstedelen af vores foreninger 300 Mbit download og 300 Mbit upload. Vi begrænser ikke hastigheden, så normalt vil den være højere – typisk mellem 300 og 1.000 Mbit.

Med hastigheder på mellem 300 og 1.000 Mbit kan alle i hjemmet surfe, streame film, TV og musik i højeste kvalitet og spille online. Samtidig. I flere rum. I kan også downloade store filer hurtigt, og uden problemer forbinde til trådløse enheder som højtalere, lamper og kaffemaskiner.

Vi udvikler hele tiden vores systemer for at optimere driftssikkerheden, så din forbindelse konstant er stabil, og oppetiden i top. Prisen er omvendt i bund med 68 kroner om måneden. Forbruget er frit.

Du er på i løbet af få dage
Når dit internet er klar til brug, får du besked via SMS. Det sker typisk inden for fem hverdage.

Du skal blot tilslutte din computer
Når din forbindelse er aktiv, skal du blot slutte et kabel fra vægstikket i din lejlighed til din computer. Hvis du ønsker trådløst internet, skal du i stedet tilslutte din router.

Du har stabilt og hurtigt internet
Nyd herefter, at du har en stabil og hurtig fiberforbindelse, hvor du kan downloade, streame og spille ubegrænset.

Dit valg af kabler og router samt placering af udstyr i hjemmet er afgørende for, hvor godt dit internet fungerer. En trådløs forbindelse er aldrig så hurtig som en kablet. Men hvis du er opmærksom på nogle få ting, når du installerer dit wi-fi, kan du stadig få stor glæde af den lynhurtige fiberforbindelse fra Parknet.

Du modtager ikke teknisk udstyr fra Parknet som kabler eller wi-fi router, når du tilmelder dig vores internet. Det skyldes, at mange brugere gerne selv vil have mulighed for at vælge hvilken kvalitet, deres udstyr skal have, og hvor meget, det må koste.

Vi anbefaler dog generelt, at du benytter Cat5e eller Cat6 netværkskabler, hvis du ønsker den bedst mulige kvalitet på din nye internetforbindelse.

Hvis du gerne vil trådløst på internettet, anbefaler vi, at du vælger en såkaldt gigabit router, da den giver de højest mulige trådløse hastigheder.

Du kan både købe de nævnte netværkskabler og gigabit routere hos alle almindelige elektronikforhandlere, og er også velkommen i Parknets lille butik på Nørrebro. Vi yder gratis support på routere, der er købt hos os.

Parknet arbejder hele tiden på at optimere driftssikkerheden af vores systemer.

Som alle andre internetudbydere udsættes Parknet jævnligt for cyberangreb. Vi kan dog afværge langt hovedparten af dem uden, at internetforbindelsen påvirkes. Desuden implementerer vi løbende nye sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter vores netværk mod de nye angrebstyper, der hele tiden opstår.

Som en af de eneste internetudbydere i Danmark er Parknet også medlem af det globale netværk MANRS, der arbejder målrettet for at styrke internetsikkerhed på tværs af landegrænser.

Der stilles meget høje krav til medlemmernes evne til hele tiden at forebygge og eliminere sikkerhedsproblemer på internettet, og det arbejde, er vi i Parknet både glade for og stolte af at bidrage til.

NÅR HELE BOLIGFORENINGEN ER PÅ

Endnu lavere ydelse ved kollektivt internet

En fiberforbindelse er en kæmpe fordel i boligforeninger, hvor mange beboere bruger internettet på samme tid, og til tunge handlinger som at streame, game eller se film i HD-kvalitet. Med fiber forringer det ikke internettets hastighed, at flere brugere er online samtidig.

Hos Parknet betaler boligforeninger med en kollektiv aftale om internet helt ned til 53 kroner om måneden per bruger.

Se flere medlemsfordele for foreninger  >